Effektivisering af vandsektoren har sparet danskerne for 1,1 milliard kroner

Drikke- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler med hver deres forsyningsområde. Selskaberne er derfor ikke udsat for det direkte konkurrencepres, som i mange andre sektorer bidrager til udvikling, effektivitet og lavere priser. På den baggrund er mange af selskaberne i sektoren reguleret af vandsektorloven. Reguleringen indebærer blandt andet, at Forsyningssekretariatet hvert år stiller effektiviseringskrav til selskabernes driftsomkostninger for på den måde at skabe et konkurrencepres selskaberne imellem. Kravene tilskynder vandselskaberne til at være på tæerne og er til gavn for forbrugere og virksomheder. Når der stilles effektiviseringskrav til selskaberne bidrager det til, at prisen på vand år for år bliver lavere end den ellers ville have været, da selskaberne må opkræve mindre til at dække driftsomkostningerne. Effektiviseringskravene indgår i prislofterne, som Forsyningssekretariatet hvert år fastsætter, til de omkring 330 kommunalt- eller privatejede drikke- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven. Prislofterne sætter en øvre grænse for, hvor meget selskaberne må opkræve til at dække omkostninger til drift, investeringer og en række øvrige omkostninger, fx til klimatilpasning, miljø- og servicemål, afgifter, skatter m.v. Forsyningssekretariatet har fastlagt prislofter siden 2011. KFST har vurderet at der i 2016 kan spares yderligere 126 millioner kroner på vand. Siden 2011 har danskerne opnået varige besparelser på 1,1 milliarder kroner i følge KFST analyse.