Mødedato: 25-06-2015

Dansk Vejmarkerings Konsortium

Resumé

Virksomhederne LKF Vejmarkering A/S (”LKF”) og Eurostar Danmark A/S (”Eurostar”) indgik 11/3-2014 en konsortieaftale om i fællesskab at byde på, og såfremt de fik tildelt at løse, en af Vejdirektoratets udbudt vejemarkeringsopgave. Udbuddet var et genbudbud af et tidligere (2012) udbud, som parterne også have budt på i fællesskab, men ikke vundet. I stedet havde Guide-Lines vundet, men nu opgivet at løse opgaven. LKF Vejmarkering A/S og Eurostar Danmark A/S var de to største virksomheder inden for vejmarkering og kunne efter Konkurrencerådets vurdering selv have løftet opgaven. Deudover var der i Danmark fem yderligere virksomheder, hvoraf de fire store aktører tegnede sig for ca. [70-90] pct. af omsætningen. 2012-udbuddet bestod af i alt fem distrikter, hvoraf tre (Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden) nu blev genudbudt. I alt tre aktører bød på distrikterne i 2014-udbuddet, men alene konsortiet mellem LKF og Eurostar bød på alle tre samt distrikt Hovedstaden. Endvidere tilbød de en rabat såfremt de vandt mere end et distrikt. Konkurrencerådets fandt det som udgangpunkt konkurrencebegrænsende såfremt virksomheder, der selv kunne have budt, bød i fællesskab. Konsortier kunne dog være lovlige såfremt de enten (i) ikke begrænset konkurrencen, eller (ii) medførte så store effektivitetsfordele at disse overvejet denne begrænsning. Det påhvilede i forbindelse hermed virksomheder at løfte denne bevisbyrde. (pkt. 376). Allerede fordi LKF og Eurostar kunne byde på opgaven selvstændigt måtte den dog anses for konkurrencebegrænsende og derved omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Implicit i Konkurrencerådets afgørelse ligger at fælles bud på en opgave, i en situation hvor selvstlndigt bud kunne være afgivet, er en objekt overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Konkurrencerådet er herefter ikke forpligtet til at gennemføre nogen effekt-analyse. Afgørelsen rummer ellers en række indikationer på hvordan denne kunne være gennemført, herunder at konsortiedannelsen muligvis samlet kunne have medført en lettelse i konkurrencen under effekt-analysen. Dette er dog fravalgt til fordel for en yderst summarisk gennemgang af den evne til at begrænse konkurrencen mærkbart (pkt. 7902-799) og reelt er hele sagen opbygget omkring bedømmelsen af konsortiedannelsen som en objekt-overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og Artikel 101. Afgørelsen rummer i øvrigt en sammenfatning af praksis vedr. konsortieaftaler (pkt. 378-393) og effektivitetsfordele (pkt. 394-405) samt hvornår virksomheder kan anses som konkurrenter (pkt. 406-709). Konkurreneankenævnet stadfæstet afgørelsen 11. april 2016. Sø & Handelsretten underkendte ved dom af 27/8-18 både konkurrencerådet og ankenævnet ved ikke at anse det for bevist, at parterne var konkurrenter. Af dommen fremgår i øvrigt at politiet havde rejst tiltale mod ledelsen for indgåelse af en kartelaftale, uanset Konkurrenceankenævnets kendelse syntes at have lagt afstand hertil. Højesteret forkastede den 27/11-2019 Sø & Handelsrettens dom og stadfæstede ankenævnets kendelse. I forbindelse med forberedelsen afviste Højesteret at forelægge sagen for EU Domstolen. Høejsterets dom er gebgivet i UfR 2020.524. Københavns Byret frikendte 11/2-22 selskab og ledelse for straf.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl. § 6

Udfald

Påbud

Opfølgninger

Anmeldt til politiet. Dommen er anket

Litra

§6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og 3

Skadesteorier

Markedsdeling

Brancher

Bygge/anlæg

Samhandeler

Ja

Metoder

Efterspørgselssubsitition; udbudssubsitation

Produktmarkeder

Vejmarkering i Danmark