Mødedato

CataCap II K/S’ erhvervelse af enekontrol over DAFA Group A/S og tilhørende selskaber samt Ejendomsselskabet Holmstrupgårdsvej 8-16 ApS

Resumé

Fusionen indebærer, at CataCap erhverver enekontrol over DAFA Group og tilhørende selskaber samt Ejendomsselskabet Holmstrupgårdsvej 8-16 ApS, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2. Kontrollen erhverves ved køb af majoriteten af aktiekapitalen i DAFA Group. De to øvrige investorer, Bluester Capital SAS og Schroders Capital Management (Switzerland) AG bliver ikke-kontrollerende minoritetsaktionærer. CataCap II K/S er en kapitalfond, der investerer i mindre og mellemstore primært danske virksomheder inden for flere forskellige brancher. CataCap har aktuelt investeringer i Luxplus (e-handelsplatform inden for skønhedssundheds- og personlige plejeprodukter), Group Online (hjemmesideudvikling og online markedsføring), AerFin og TP Aerospace (aktiviteter inden for flybranchen), Rekom (nattelivskoncern), Lyngsoe Systems (automatiserings- og logistikløsninger) samt Nordmark Maskinfabrik A/S og Nordmark Production A/S (konstruktion og produktion af store, tunge og komplekse metalemner). DAFA Group producerer og markedsfører en række forskellige produkter i gummi og skummaterialer. Virksomhedens hoveforretningsområder er "building solutions", som omfatter materialer til tætning af vinduer, døre, fundamenter, tage, samlinger m.v. i forbindelse med byggeri og "industrial solutions", som omfatter en række – ofte specialudviklede – løsninger til brug for beskyttelse, emballering, tætning og dæmpning af vibrationer og lyd. Eksempelvis leverer DAFA Group beskyttelsesmateriale til transport af vindmøllevinger. Det tilhørende selskab, Ejendomsselskabet Holmstrupgårdsvej 8-16 ApS, har udelukkende til opgave at udleje faciliteter til driftsselskaberne. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed
Styrelsen
Regel
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgning
Nej
Litra
12 c, stk. 7.
Skadesteori
Ingen
Samhandel
Ikke relevant