Fusionen vedrørte Bygma A/S’ overtagelse af virksomheden og aktiviteterne drevet under navnet Kroers Tømmerhandel. Forud for transaktionen er der foretaget en intern rekonstruktion på sælgerside, idet selskabet, der indtil 1. marts 2011 hed Kroers Tømmerhandel A/S, er gået i betalingsstandsning. I forbindelse med rekonstruktionen skiftede selskabet navn til Flinva A/S. Selskabets aktiviteter mv. – bortset fra faste ejendomme – er nedskudt i et nystiftet datterselskab (der nu bærer navnet Kroers Tømmerhandel A/S). Ved transaktionen overtager Bygma A/S aktierne i det nystiftede datterselskab samt de faste ejendomme fra Flinva A/S. Bygma-koncernen er en privatejet kapitalkæde, der er blandt de største distributører af materialer til byggesektoren i Danmark. Kroers Tømmerhandel A/S er en privatejet, familiedrevet virksomhed. Selskabets hovedaktivitet er salg og distribution af byggematerialer og byggemarkedsvarer, der sælges fra fem udsalgssteder, der alle er beliggende på Fyn. KFST godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.
Mødedato: 12-04-2011
Bygma AS’s overtagelse af Kroers Tømmerhandel AS
Resumé
Myndigheder
Rådet
Regler
Fusion
Udfald
Godkendt
Opfølgninger
Nej
Litra
§ 12c, stk. 7
Skadesteorier
Ingen
Brancher
Salg af byggematerialer
Samhandeler
Ikke relevant
Metoder
Praksis
Produktmarkeder
Markedet for indkøb af bygematerialer til byggemarkeder og trælaster. Markedet for detailsalg byggematerialer til professionelle og private.