Begrænsninger af rabatter i biografer (FAFID II)

Sagen vedrørte to forhold. For det første brancheforeningerne Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID) og Danske Biografer aftale om at biografer kun måtte indrømme rabat på biografbilletter efter forudgående aftale med filmdistributøren. For det andet et brev sendt fra FAFID til alle landets biografer om at rabatter på mere end 20 pct. af biografernes normale billetpriser skulle godkendes af FAFID. FAFID er brancheforening for filmdistributørerne i Danmark, og Danske Biografer er brancheforening for biograferne i Danmark. I sagen identificeret KFST to produktmarkeder a) markedet for distribution af biograffilm og b) markedet for visning af biograffilm. Begge afgrænset til Danmark. KFST holder dog endelig afgrænsning åben. Både af produkt og geografi da det ikke anses som nødvendigt. I forhold til den materielle bedømmelse af aftalerne fandt KFST at der dels forelå en (i) horisontal aftale mellem FAFID’s medlemmer i form af en vedtagelse inden for FAFID samt (ii) vertikal aftale mellem FAFID og Danske Biografer. Begge i strid med konkurrencelovens § 6 og TEUF art. 101 og konkurrencebegrænsende på en måde, der i sig selv havde et konkurrencebegrænsende formål. KFST var derfor ikke forpligtet til at gennemføre en effekt analyse. KFST fandt dog at bestemmelserne indebar en horisontal koordinering af forretningsbetingelser/rabatpolitik mellem medlemmerne af FAFID, og dermed også indirekte af deres priser, idet aftalen skabte gennemsigtighed om hvordan konkurrerende filmdistributører tilrettelægger helt centrale dele af deres vilkår for beregning af filmleje. Derudover gav 20 pct.-reglen medlemmerne af FAFID en fælles rabatpolitik, der indebar en horisontal koordinering af priser for så vidt angår rabatter på mere end 20 pct. Begge regler medførte dog også en vertikal begrænsning når biograferne ikke måtte yde rabat uden en tilladese fra den enkelte filmdistributør, hvilket begrænset konkurreren på billetprisen. Som et sidste forhold lagde KFST vægt på, at aftalerne omfatter størstedelen af filmdistributørerne og næsten alle biografer i Danmark, og at de første havde en væsentlig markedsstyrke i forhold til de sidste. KFST fandt at der forelå en formålsovertrædelse. Konkurrenceankenævnet havde ellers i 2002 afvist at en række identiske bestemmelser kunne betegnes som dette. KFST fremførte i forbindelse hermed fem argumenter for at situationen var markant anderdeles i dag end i 2002. Bl.a. at de underliggende aftalevilkår havde ændret sig samt retspraksis flyttet sig. Konkurrencerådet påbød derfor at vilkårene ophævet.