Mødedato: 13-08-2021

Axcel VI’s erhvervelse af enekontrol over ProData Consult A/S

Resumé

Transaktionen gennemføres som en aktieoverdragelse, hvorved Axcel VI bliver majoritetsejer. Med transaktionen erhverver Axcel VI således enekontol over P-Prodata og ProData Holding, der ejer ProData Consult A/S (samlet “ProData”), jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2. Axcel VI er en af flere Axcel-fonde, der er private equity-fonde med fokus på investering i mellemstore virksomheder i Norden. Der er i dag tre aktive
Axcel-fonde, som har kontrollerende ejerandele i 17 porteføljeselskaber, som er aktive indenfor en række forskellige brancher. Fire af Axcels porteføljeselskaber er aktive indenfor IT-området. Dette er AddPro, Loopia, SuperOffice og Fronmatec. Heraf er det kun AddPro, der ligesom ProData tilbyder IT-services, hvorimod Loopia er aktiv indenfor levering af web hosting, domænenavne og merværditjenester, SuperOffice er aktiv indenfor udvikling af CRM software, mens Frontmatec er aktiv indenfor udvikling af software til den globale fødevareindustri. AddPro leverer IT-ydelser til virksomheder på tværs af IT-værdikæden, herunder application development, administration, cloud computing, IT-infrastruktur, optimering af CRM-systemer, IT-sikkerhed og andre digitale løsninger. AddPro er primært aktiv i Sverige, men har også salg i Danmark. ProData er et IT-konsulenthus, der stiller IT-konsulenter til rådighed for eksterne virksomheder, som efterspørger konsulentydelser til løsning af konkrete opgaver. ProDatas netværk af konsulenter har særligt fokus på at yde rådgivning vedrørende IT-relaterede problemstillinger, men afhængigt af kundens behov tilbydes også andre typer af konsulentrådgivning, herunder bl.a. IT og Management konsulentrådgivning, Nearshoring-as-a-Service (NaaS) og digitalisering af konsulent-administration. ProData har hovedsæde i København og har afdelinger og/eller datterselskaber i Aarhus, Aalborg, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Polen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

12 c, stk. 7.

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant