Mødedato: 21-01-2011

Axcel IV’s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl.

Resumé

Fusionen vedrørte Axcel IV’s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m.fl. Ved transaktionen overtager den danske kapitalfond Axcel IV fra den svensk baserede Trelleborg-koncern en række selskaber og aktiviteter, der beskæftiger sig med imprægnering og tagbeskyttelse (herefter samlet benævnt “TWP”, der er en forkortelse for Trelleborg Waterproofing). Transaktionen indebærer, at Axcel IV gennem et datterselskab overtager det fulde ejerskab og får enekontrol over TWP, herunder bl.a. de danske selskaber Trelleborg Phønix A/S, Hetag A/S og Hetag Tagmaterialer A/S. Disse selskaber er i dag 100 pct. ejet af Trelleborg AB. Axcel IV er en dansk kapitalfond. TWP beskæftiger sig med fremstilling og salg af imprægnering og tagbeskyttelse, som bl.a. anvendes til isolering og til at muliggøre miljøforbedringer og energibesparelser samt til at forlænge levetiden for bygninger og andre konstruktioner. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Rådet

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

§12c, stk. 7

Skadesteorier

Ingen

Brancher

Bygge- og anlægsvirksomhed m.m

Samhandeler

Ikke relevant

Produktmarkeder

Produktion og salg af imprægnering og tagbeskyttelsesprodukter. Opførsel af typehuse til private