Mødedato: 30-11-2005

Anmeldelse af Ritzaus aftale om levering af nyhedstjeneste (Ritzau III)

Resumé

Ritzaus Bureau I/S (Ritzau) anmeldte en aftale om levering af Ritzaus nyhedstjeneste mhp. erklæring om, at vilkårene heri ikke stred mod konkurrencelovens § 11. KFST kunne dog ikke indrømme sådanne. Den anmeldte aftale indeholder vilkår om en begrænset brugsret og en maksimal anvendelsesgrad. Det første vilkår betyder, at materiale fra Ritzaus nyhedstjeneste ikke må gengives direkte via internettet, hvilket ikke umiddelbart var problematisk. Det andet vilkår indebærer, at nyheder fra Ritzaus nyhedstjeneste maksimalt må udgøre 25 pct. af kundens samlede nyhedsudgivelse, hvilket KFST fandt problematisk. Konkret kunne vilkåret forvride konkurrencen mellem Ritzaus kunder i indbyrdes konkurrence. Forskelsbehandlingen opstår som følge af, at anvendelsesgraden måles i forhold til størrelsen af kundernes udgivelse, mens prisen på nyhedstjenesten sættes i forhold til størrelsen af kundernes oplag. Styrelsen fandt, at en sådan forskelsbehandling stiller specielt gratisaviserne Urban og MetroXpress ringere i konkurrencen med de etablerede dagblade, som ejer Ritzau. Der vil således være tale om secondary line-prisdiskrimination, som efter Konkurrencestyrelsens vurdering har til hensigt at hæve omkostningerne for gratisaviserne, som er konkurrenter til Ritzaus interessenter. Da Ritzau endvidere indtog en dominerende stilling på markedet for landsdækkende dansksprogede telegramnyheder, kunne adfærden stride mod konkurrencelovens § 11. Ritzau gav dog tilsagn om at flytte grænsen til 40%, hvorved styrelsens betænkeligheder blev imødekommet. Konkurrencerådet gjorde tilsagnet bindende, hvorefter sagen ikke blev forfulgt længere.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl § 11

Udfald

Tilsagn

Opfølgninger

Nej

Litra

§ 11

Skadesteorier

Diskrimination

Brancher

Nyheder

Samhandeler

Ikke angivet

Metoder

Udbuds, og efterspørgselsessubstitution samt SSNIP

Produktmarkeder

landsdækkende; dansksprogede telegramnyheder