Mødedato: 19-06-2002

Anmeldelse af joint venture aftale mellem Elite Rederi og Clipper Invest Ltd

Resumé

Elite Rederi og rederiet Clipper Invest anmeldte i december 1999 et samarbejde benævnt Clipper Elite Carrier (CEC). Parterne anmeldte samarbejdet som en fusion, idet de anså joint venturet for selvstændigt fungerende. Konkurrencestyrelsen vurderede, at formålet med etableringen af CEC var at samle Clipper og Elites aktiviteter inden for befragtning af skibe, dvs. CEC fungerede som et fælles salgsagentur for moderselskaberne. Konkurrencestyrelsen afgrænsede det relevante marked til at være markedet for kommerciel management af skibe af typen multipurpose/projektskibe op til 25.000 TDW og containerfeederskibe op til 1100 TEU. På baggrund af den foretagne markedsafgrænsning vurderede styrelsen, at dannelsen af CEC ikke ville kunne antages at påvirke konkurrencen i et sådant omfang, at der kunne forventes eller konstateres negative virkninger på markedet. Aftalen fandtes derfor ikke at falde ind under forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvorfor den meddeltes en erklæring om ikke-indgreb i medfør af § 9.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl. § 6

Udfald

ikke indgreb

Opfølgninger

Nej

Litra

§6 stk. 1

Brancher

Skib

Samhandeler

Ikke angivet