Mødedato: 29-11-2000

Almindelige betingelser for leje af mobilkraner

Resumé

Styrelsen har den 23. oktober meddelt Danske Entreprenørers mobilkrangruppe, at fastsættelse af forsikringsvilkår i Deres Almindelige betingelser for leje af mobilkraner er omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6. Derudover finder styrelsen, at kriterierne for at meddele en fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt. Ved afslaget på fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, har styrelsen lagt til grund, at det synspunkt at lejebetingelserne medvirker til at præcisere rimelige og afbalancerede forretningsvilkår på området for udlejning af mobilkraner, ikke er til-strækkeligt til at godtgøre en effektivitetsgevinst, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1, nr. 1. Derudover er det ikke godtgjort, at den eventuelle fordel ved aftalen tilfalder aftagerne i henhold til konkur-rencelovens § 8, stk. 1, nr. 2. Endvidere går bestemmelserne videre end nødvendigt, da det vil være muligt at fastsætte rimelige lejevilkår med bl.a. en afvejning af, hvem der er nærmest til at bære risi-koen i forskellige situationer, uden at fastsætte de bestemte beløb for forsikringen. Virksomhederne kan f.eks. gøres opmærksom på, i hvilke situationer de skal tegne en forsikring.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl. § 6

Udfald

Problem

Opfølgninger

Nej

Litra

§6

Brancher

Entreprenør

Samhandeler

Ikke angivet