Mødedato: 10-01-2023

Agilitas-fondes erhvervelse af enekontrol over NNIT’s IT-infrastruktur outsourcing-forretning

Resumé

Ved transaktionen erhverver fonde rådgivet af Agilitas, via New Nordic IT BidCo ApS, 100 pct. af aktierne i NNIT IO. Efter transaktionen vil Agilitas have enekontrol over NNIT IO. NNIT IO udgør før fusionen en integreret del af NNIT A/S’ forretning, hvor NNIT IO omfatter hhv. forretningsenheden Hybrid Cloud Solutions samt udvalgte dele af forretningsenheden Cloud & Digital Solutions. NNIT IO er aktiv inden for IT-services, herunder inden for (i) infrastructure implementation og managed services, (ii) application implementation og managed services, (iii) infrastructure as a service (IaaS) og (iv) hardware support. NNIT IO er specialiseret i styring af forretningskritiske IT-systemer og sælger ydelser inden for IT-infrastruktur vedrørende bl.a. dataopbevaring, servere, netværk og supportydelser. Agilitas er en europæisk kapitalfondrådgiver med fokus på investeringer i små og mellemstore virksomheder. Kapitalfondene rådgivet af Agilitas har bl.a. ejerandele i virksomhederne Danoffice IT ApS og Cibicom A/S, som har aktiviteter inden for IT-services i Danmark. Danoffice IT ApS er en global virksomhed, som primært er aktiv inden for levering af IT-hardware og -software til internationale organisationer. Danoffice IT har endvidere begrænsede aktiviteter inden for IT-services, herunder inden for IT-consulting og infrastructure implementation and managed services. Cibicom A/S er en dansk netværksoperatør og internet service provider, som ejer og driver infrastruktur til brug for broadcast af bl.a. tv og radio. Herudover er Cibicom A/S i begrænset omfang aktiv inden for infrastructure implementation and managed services, herunder i form af housingtjenester (colocation) i København og Aarhus, hvor Cibicom sælger adgang til deres fysiske datacentre. Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndigheder

Styrelsen

Regler

Fusion

Udfald

Godkendt

Opfølgninger

Nej

Litra

12 c, stk. 7.

Skadesteorier

Ingen

Samhandeler

Ikke relevant