Mødedato: 03-11-2004

Aftale mellem Falck og Siemens om afvikling af alarmopgaver godkendt

Resumé

Falck Securitas (Falck) og Siemens Building Technologies A/S (Siemens) anmeldte en samarbejdsaftale om afvikling af alarmopgaver i Danmark til Konkurrencestyrelsen med anmodning om ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, eller individuel fritagelse efter § 8, stk. 1. Aftalen gik ud på, at den ene part købte den delydelse, som omfattede selve alarmkørselen, hos den part, som have et beredskab i områder, hvor det kunne være vanskeligt for begge virksomheder at opretholde et beredskab. Efter aftalen skulle Falck forestå alarm- og vagtkørsel til Siemens kunder i de geografiske områder, hvor Falck havde et stort kundegrundlag, mens Siemens skulle forestå alarm- og vagtkørsel til Falcks kunder i de geografiske områder, hvor Siemens havde et stort kundegrundlag. Konkurrencestyrelsen vurderede, at den anmeldte samarbejdsaftale havde karakter af en gensidig underleveranceaftale, og at opgaver udført for den anden part skete på helt sædvanlige vilkår og til sædvanlige priser og kvantumsrabatter. Styrelsen meddelte parterne en ikke-indgrebs-erklæring efter konkurrencelovens § 9.

Myndigheder

Rådet

Regler

kl. § 6

Udfald

ikke indgreb

Opfølgninger

Nej

Litra

§9

Brancher

Alarm

Samhandeler

Ikke angivet