Mødedato:

Vedtagelse om markedsdeling i Botex (Botex II)

Botex-kæden, der er en frivillige kæde indenfor gardiner og boligartikler, havde vedtaget en bestemmelse om ikke at reklamere aktivt udenfor butikkernes opland. Det sidste var bl.a. defineret med udgangspunkt i postnumre. Udover gardinbutikker drev medlemmerne også gardinbusser, der kørte ud til kunder. Kæden havde ca. 5 til 10 % af markedet såfremt det blevd defineret nationalt.

Konkurrencerådet fastslog i 2022, at markedsføringsaftalen var en markedsdelingsaftale, og havde til formål, at begrænse konkurrencen. Konkurrenceankenævnet underkendte dette og hjemviste sagen. Bl.a. mente Ankenævnet ikke at de horizontale retningslinjer var inddraget korrekt. Nærmere bestemt måtte det antages, at samarbejdet var et lovligt indkøbssamarbejde, samt at dette ikke udgjorde en formålsbegrænsning, hvis der i regi heraf skete en vis koordinering på afledte markeder. I den konkrete sag detailmarkedet for salg af gardiner.

Konkurrencerådet vedtog en ny afgørelse, hvor man på baggrund af en dialog med EU Kommissionen fandt, at der fortsat forelå en markedsdelingsaftale. Implicit heri syntes man reelt, at have lavet en anden vurdering af de horisontale retningslinjer end Ankenævnet. Det er uklart hvad EU Kommissionen har tilkendegivet overfor styrelsen, men det må antages, at omfatte en fortolkning af de horizontale retningslinjer.

Konkurrencerådet har tilkendegivet, at sagen vil blive videreført mhp. bødeudmåling.

Myndighed:
Rådet
Regel:
kl § 6
Udfald:
Problem
Opfølgninger:
Anket?
Afgørelser:
Konkurrencerådet efter genbehandling af sag_ Botex har overtrådt konkurrenceloven
Bbotex-vedtagelse-om-markedsdeling II