Mødedato:

Udtalelse til Indenrigsministeriet om dækningsafgiftens konkurrenceforvridende virkninger

Konkurrencestyrelsen tilkendegav overfor Indenrigsministeriet, at kommunernes adgang til at indføre dækningsafgift på grund af en særlig halvdelsregel havde en konkurrenceforvridende effekt. Kommunerne kan opkræve dækningsafgifter som bidrag til de udgifter, ejendomme anvendt til erhvervsformål, medfører for kommunen. Ved opkrævningen gælder den såkaldte halvdelsregel om, at der kun skal svares dækningsafgift, hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes til de nævnte forretningsformål. Halvdelsreglen medfører en urimelig forskelsbehandling af virksomheder i indbyrdes konkurrence, fordi de belastes forskelligt af afgiften. De konkurrenceforvridende virkninger knytter sig til tidspunktet for afgiftens indførelse og frem til, at den afgiftsbelagte ejendom overdrages. Efter det oplyste synes halvdelsreglen udelukkende begrundet i administrative hensyn. Det er styrelsens vurdering, at det er muligt at udforme reglerne således, at administrative og konkurrenceretlige hensyn tilgodeses samtidigt, og styrelsen har derfor henstillet, at Indenrigsministeriet tager initiativ til at ændre reglerne således, at den konkurrencemæssige forskelsbehandling undgås.

Myndighed:
Rådet
Regel:
off. reg.
Udfald:
Problem
Opfølgninger:
Nej
Skadesteorier:
Offentlig regulering
Samhandeler:
Ikke angivet
Afgørelser:
udtalelse_til_indenrigsministeriet_om_dækningsafgiftens_konkurrenceforvridende_virkninger