Sydbank ønsker at fusionere med Arbejdernes Landsbank, herunder datterselskabet Vestjysk Bank
Transaktionen indebærer, at Arbejdernes Landsbank (herunder Vestjysk Bank) opløses ved, at dens aktiver og passiver som helhed overdrages og sammensmeltes til Sydbank, der herefter fortsat består.
Sydbank er en børsnoteret bank med hovedsæde i Aabenraa. Sydbank har 54 filialer fordelt over hele Danmark samt 3 filialer i Tyskland. Per 31. december 2024 havde banken ca. 430.000 kunder. Sydbank har primært aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, hvilket bl.a. inkluderer indlån, udlån, garantistillelse samt rådgivning, herunder bl.a. inden for realkreditlån, investering, pension og forsikring.
Arbejdernes Landsbank er en bank med hovedsæde i København. Arbejdernes Landsbank er ejet af forskellige fagforbund. Arbejdernes Landsbank ejer bl.a. Vestjysk Bank og PenSam Bank A/S og har 59 filialer fordelt over hele Danmark. Per 31. december 2024 havde banken ca. 536.000 kunder, hvoraf ca. 360.000 er kunder i Arbejdernes Landsbank og ca. 176.000 er kunder i Vestjysk Bank. Arbejdernes Landsbank har primært aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, hvilket bl.a. inkluderer indlån, udlån, garantistillelse samt rådgivning, herunder bl.a. inden for realkreditlån, investering, pension og forsikring.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.