Serwiz A/S’ erhvervelse af enekontrol over Allianceplus Holding A/S
Fusionen indebærer, at Serwiz A/S overtager 100 % af aktiekapitalen i Allianceplus Holding A/S, hvorfor der er tale om erhvervelse af enekontrol, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2.
Serwiz A/S er en dansk virksomhed med cirka 600 medarbejdere, der tilbyder facility management til erhvervskunder og offentlige myndigheder i Danmark, primært i form af kantinedrift og cateringsydelser, rengøring og ejendomsdrift. Allianceplus Holding A/S tilbyder ligeledes facility management ydelser, - herunder rengøring, kantine- og cateringservices og ejendomsdrift - til erhvervskunder og offentlige myndigheder. Alliance-plus Holding A/S har hovedkontor i København og beskæftiger cirka 1800 medarbejdere i Danmark.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.