Mødedato:

Semler ønsker at overtage Man Truck & Bus Danmark

Transaktionen indebærer, at Semler erhverver alle aktier i MAN Danmark. Semler opnår dermed enekontrol over MAN Danmark.

MAN Danmark er importør og forhandler af varebiler, lastbiler og busser af mærket MAN og Neoplan i Danmark. MAN Danmarks forretningsområder omfatter blandt andet import, engros- og detailsalg af varebiler, lastbiler og busser af mærket MAN og Neoplan, engros- og detailsalg af reservedele og tilbehør til MAN- og Neoplan-køretøjer samt salg af service- og reparationsydelser. MAN Danmark har værksteder i Tilst, Kolding, Hvidovre, Greve, Padborg, Esbjerg og Hillerød.

Semler Gruppens forretningsområder omfatter blandt andet import, engros- og detailsalg af personbiler, varebiler, landbrugs- og entreprenørmaskiner, finansiel leasing, operationel leasing, salg af reservedele og tilbehør, salg af service- og reparationsydelser samt salg af øvrige mobilitetsydelser i Danmark. Semler Gruppen er gennem Semler Mobility Retail A/S ("Semler Retail") autoriseret servicepartner (værksted) af mærkerne








Volkswagen Erhvervsbiler (varebiler), Volkswagen Personbiler, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA. Semler Gruppen består blandt andet af virksomhederne Skandinavisk Motor Co. A/S, Semler Mobility Retail A/S, Semler Agro A/S, H.P. Entreprenørmaskiner A/S og Shared Mobility A/S. Semler Gruppen har desuden andel i kontrollen over Volkswagen Semler Finans Danmark A/S og Volkswagen Semler Leasing Danmark A/S. Semler Gruppen har bl.a.








værksteder i Højbjerg, Risskov, Silkeborg, Fredericia, Hvidovre, Køge, Ringsted, Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Kokkedal, Søborg, Amager, Brøndby og København.

[analyse].

Idet fusionen på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til indsigelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk.








7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Semler-og-man-truck-bus-danmark-overtagelse-godkendt