Mødedato:

Schlumberger Limited’s erhvervelse af enekontrol over Aker Carbon Capture Holding AS

Transaktionen indebærer, at Cyprus erhverver 80 pct. af aktiverne i ACCH. Cyprus erhverver dermed enekontrol over ACCH. ACCH er et holdingselskab ejet af Aker Carbon Capture ASA.

ACCH er en norsk industrileverandør af udstyr og tjenester i forbindelse med carbon capture og midlertidig lagring. ACCH tilbyder carbon capture solutions, tjenester og teknologi til brug i forskellige brancher og segmenter. ACCH's hovedfokus er kunder i industrisegmenterne: cement, bioenergi, blå brint og gaskraftværker. ACCH tilbyder salg af komplette CO2-opsamlingsanlæg baseret på sin egen patenterede teknologi. ACCH's teknologi relaterer sig til opsamling af kulstof post-forbrænding. ACCH's hovedaktiviteter foregår i Norge, Danmark og Holland.

Cyprus indgår i SLB-koncernen og er ultimativt ejet af Schlumberger Limited (”SLB”). SLB er en multinational virksomhed inden for den globale energiindustri. SLB er bl.a. aktiv som originalproducent og leverandør af reservedele til "natural gas sweetening" og dehydrering af CO2. SLB leverer tjenester i forbindelse med screening og rangordning af CO2- lagringsløsninger og udvælgelse, planlægning, udvikling, drift og overvågning af kulstoflagre til leverandører af kulstoflagringstjenester. Derudover investerer SLB i forskning og udvikling af udstyr til carbon capture. SLB's aktiviteter i Danmark knytter sig hovedsageligt til produktionssystemer, reservoir performance og brøndkonstruktion. Det indebærer især levering af produkter og tjenester til olie- og gasproducenter til forskellige former for arbejde udført nede i brønden (eksempelvis vedligehold og udskiftninger af udstyr), samt produkter og kemikalier i forbindelse med boring af brønde og produktion af olie og gas.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
slb s erhvervelse af enekontrol over aker carbon capture holding as