Salling Group A/S’ erhvervelse af dele af Coop Danmark A/S
Transktionen omfattede Salling Group A/S’ erhvervelse af enekontrol over butiksejendomme og overtagelse af lejemål vedrørende 33 (oprindeligt 35) dagligvarebutikker i Danmark fra Coop Danmark A/S og dets helejede datterselskab 365discount A/S.
Salling Group driver discountbutikker, supermarkeder og hypermarkeder under kædekoncepterne Netto, Føtex og Bilka. Tilsammen ejer Salling Group over 600 butikker i Danmark. Coop Danmark driver kædekoncepterne Kvickly, SuperBrugsen, 365discount og Brugsen.
De 31 butikker drives som 365discount, Kvickly eller SuperBrugsen, og 2 er kommende butikker. Butikkerne ligger i Esbjerg, Frederiksberg, Gilleleje, Gistrup, Gråsten, Gørlev, Hobro, Herfølge, Hillerød, Kolding, København N, København Ø, København S, Lille Skensved, Morud, Odense C, Odense N, Odense S, Odense SV, Randers, Svinninge, Sæby, Vejle, Tommerup, Lemvig, Hedensted, Kibæk, Pandrup, Terndrup og Vestbjerg.
[RESUME].
Efter fusionen vil alle landsdækkende aktører – herunder Coop Danmark – være til stede med dagligvarebutikker i de lokale områder, som fusionen berører.