Mødedato:

RGS Nordic's erhvervelse af enekontrol over Meldgaard Sustain og Meldgaard Recycling

Ved fusionen erhverver RGS Nordic 100 pct. af aktierne i Meldgaard Recycling. RGS Nordic erhverver dermed enekontrol over Meldgaard Recycling, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2.

Meldgaard Recycling er aktiv inden for genanvendelse og bortskaffelse af slagge fra affaldsforbrænding (incinerator bottom ash "IBA"). Desuden udvinder og sælger Meldgaard Recycling både jernholdige metaller (ferrous metals "FM") til genanvendelse, herunder carbonskrot og skrot af rustfri stål samt ikke-jernholdige metaller (non-ferrous metals ”NFM”) til genanvendelse, herunder aluminium og kobberfraktioner. Meldgaard Recycling sælger også slaggeaggregater fra forbrændingsaske i form af incinerator bottom ash aggregates ("IBAA"). Meldgaard Recycling har lokationer i Kolding, Ålborg, Aulum, Haderslev og Køge og lejer desuden et anlæg af RGS Nordic i Stigsnæs til opbevaring af IBA.

RGS Nordic er kontrolleret af Blue Phoenix Group B.V. ("BPG"). BPG er aktiv inden for genanvendelse og bortskaffelse af IBA. Desuden udvinder og sælger BGP både FM til genanvendelse, herunder metalskrot (inkl. carbonskrot og skrot af rustfri stål), samt NFM til genanvendelse, herunder aluminium, kobber, sølv og guld. Derudover er BPG aktiv inden for byggeaffald og jordrensning (via RGS Nordic A/S), hvor IBAA-indhold kan forekomme. RGS Nordic har 17 lokationer i Danmark.

RGS Nordic og BPG er indirekte kontrolleret af investeringsfonde, der forvaltes af InfraVia Capital Partners ("InfraVia"). Udover RGS Nordic, forvalter InfraVia investeringsfonde, der ejer en række selskaber med aktiviteter inden for infrastruktur, kritiske metaller, ejendomme og teknologi, herunder Copenhagen Optimization.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Rgs-nordic-meldgaard-sustain-og-meldgaard-recycling-forenklet-godkendelse