Mødedato:

Renta ønsker at overtage Nordjysk Lift

Transaktionen indebærer, at Renta erhverver 100 pct. af anparterne i Nordjysk Lift. Renta erhverver dermed enekontrol over Nordjysk Lift.

Renta er en international udlejningsvirksomhed, der tilbyder maskiner og udstyr til bygge-, anlægs- og industriprojekter for både erhvervskunder og privatkunder. Renta udlejer et bredt sortiment af bl.a. lette maskiner og værktøj, lifte og andet løfteudstyr, tungt udstyr og jordflytningsmateriel







samt udstyr til strøm, lys, opvarmning og byggepladssikkerhed. Aktiviteterne i Danmark gennemføres primært med eget materiel og i begrænset omfang via genudlening fra andre udlejningsvirksomheder. Renta er ultimativt kontrolleret af det franske investeringsselskab Wendel S.E.

Nordjysk Lift er en dansk udlejningsvirksomhed, der tilbyder maskiner og udstyr til bygge-, anlægs-, industri- og landskabsprojekter for både erhvervskunder og privatkunder. Nordjysk Lift udlejer bl.a. lifte og andet løfteudstyr, entreprenørmateriel, jordflytningsmateriel, bygge- og entreprenørudstyr, have- og parkredskaber samt kraner og gaffeltrucks.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Rentas-erhvervelse-af-nordjysk-lift-er-godkendt