Mødedato:

Reconor ønsker at overtage Søndergaard og Hvidberg

Fusionen gennemføres ved Reconors samtidige køb af 60 pct. af kapitalandelene i Hvidberg og køb af 100 pct. af kapitalandelene i Søndergaard, der ejer de resterende 40 pct. af kapitalandelene i Hvidberg. Reconor erhverver dermed enekontrol over Søndergaard og Hvidberg.

Søndergaard varetager nedrivningsopgaver primært på Sjælland. Søndergaard har hovedsæde og lager i Frederikssund på Sjælland. Hvidberg varetager nedrivningsopgaver primært i Jylland, samt knusning, sortering, transport og bortskaffelse af jord og byggeaffald, enten på et mobilt anlæg hos kunden eller på Hvidbergs modtageplads i Struer i Jylland.

Reconor har aktiviteter inden for indsamling, transport, behandling, up-cycling af bygge- og anlægsaffald, erhvervs- og industriaffald samt jordbehandling og drift af egne jordgenvindingsprojekter. Reconors aktiviteter

med behandling af jord og byggeaffaldsmaterialer i Danmark udføres af datterselskabet Norrecco A/S. Reconors aktiviteter med at indsamle og transportere bygge- og anlægsaffald og erhvervs- og industriaffald i Danmark udføres af datterselskabet City Container A/S. Endelig er Reconors datterselskab City Container Danmark A/S renovatør i syv kommuner på Sjælland og indsamler bl.a. husholdningsaffald.

Reconor er ejet af Basalt Infrastructure Partners, som investerer i mellemstore infrastrukturvirksomheder i Europa og Nordamerika.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Reconors-koeb-af-soendergaard-og-hvidberg-er-godkendt