Mødedato:

Rambøll Danmark A/S’ erhvervelse af enekontrol over StandbyCo VIII ApS samt datterselskabet Envidan A/S

Transaktionen indebærer, at Rambøll Danmark A/S (herefter ”Rambøll”) erhverver 100 pct. af aktierne i StandbyCo VIII ApS (herefter ”StandbyCo”). Rambøll opnår dermed enekontrol over StandbyCo og det indirekte helejede datterselskab Envidan A/S (herefter ”Envidan”).

StandbyCo er holdingselskab for en gruppe af virksomheder, herunder Envidan. Envidan tilbyder tekniske rådgivningstjenester som udvikling, planlægning, design og implementering af anlæg inden for spildevand, kloak, drikkevand, recipienter og energianlæg. Derudover leverer Envidan IT-løsninger og software til vandsektoren, og tilbyder gennem Sulfinizer ApS, et indirekte fælles ejet datterselskab, en modulær filterløsning, der fjerner hydrogensulfid fra kloak-, drænings- og vandsystemer. Koncernens aktiviteter omfatter rådgivning, totalentrepriser og software og betjener primært offentlige kunder.

Rambøll er ejet og kontrolleret af Rambøll Gruppen A/S og ultimativt Rambøll Fonden. Rambøll Gruppen A/S er en multidisciplinær international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for bl.a. ingeniør- og miljøtjenester. Koncernens enheder, herunder Rambøll, rådgiver både private og offentlige kunder på tværs af en bred portefølje af sektorer, herunder byggeri, transportinfrastruktur, vand- og miljøforvaltning, energi og sundhed. Rambøll Gruppen A/S og koncernenhederne opererer globalt og leverer sine tjenester til kunder i hele Europa, Amerika, Asien og Stillehavsområdet og resten af verden.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Ramboell-danmark-as-standbyco-viii-aps-og-envidan-as-erhvervelse-af-enekontrol-godkendelse