Mødedato:

Nobilis Group GmbH's erhvervelse af fælleskontrol over TMC Nordic A/S

Transaktionen indebærer, at Nobilis erhverver 65 pct. af kapitalandelene i TMC, mens den nuværende ejer, The Sidewalk Run ApS, bevarer 35 pct. Samtidigt har Nobilis og The Sidewalk Run ApS indgået en ejeraftale angående deres indbyrdes rettigheder over TMC, hvorfor Nobilis opnår fælleskontrol over TMC sammen med The Sidewalk Run ApS, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2.

TMC er en dansk virksomhed, der er aktiv indenfor engrossalg af parfume og kosmetik i Norden (Danmark, Sverige, Norge og Finland). TMC har datterselskaberne TMC Nordic AB i Sverige og TMC Nordic AS i Norge. Nobilis er aktiv inden for engrossalg af parfume og kosmetik i DACHregionen (Tyskland, Østrig og Schweiz). Nobilis er et joint venture, hvor Gebr. Heinemann SE & Co. KG ("GB Heinemann") indgår som en del af ejerkredsen. GB Heinemann er aktiv inden for travel retail-branchen (taxfree) og driver i Danmark en række butikker i Københavns Lufthavn, hvorfra der blandt andet sælges kosmetik og parfume. GB Heinemann fungerer derudover som grossist for andre aktører inden for travel retail.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Nobilis-group-gmbhs-erhvervelse-af-faelleskontrol-over-tmc-nordic-as