Next Mobility Holding A/S’ erhvervelse af enekontrol over Kim Augustsen A/S
Ved fusionen erhverver Next Mobility Holding A/S 100 pct. af aktierne i Kim Augustsen A/S. Next Mobility Holding A/S erhverver dermed enekontrol over Kim Augustsen A/S, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2.
Next Mobility Holding A/S er det centrale selskab i Next Mobility-koncernen, der driver bilforhandling og værksteder på lokationer i Sønderjylland (Ribe, Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev) samt i Svendborg på Fyn. Next Mobility-koncernen er i varierende udstrækning autoriseret forhandler af Volkswagen, Skoda, Seat og Cupra samt – ligeledes i varierende udstrækning – autoriseret servicepartner for de samme mærker og for Audi.
Kim Augustsen A/S driver bilforhandling og værksted fra én lokation beliggende i Slagelse på Sjælland. Kim Augustsen A/S er autoriseret forhandler af Volkswagen og Seat samt autoriseret servicepartner for Volkswagen, Skoda, Seat, Cupra og Audi.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.