MS2 Invest ønsker at overtage 2LP
Transaktionen indebærer, at MS2 Invest i første omgang erhverver 100 pct. af aktierne i 2LP, men som led i transaktionen vil en række aktører, herunder tidligere ejere af 2LP, reinvestere og opnå ikke-kontrollerende minoritetsejerandele i 2LP. MS2 Invest vil dermed erhverve enekontrol over 2LP.
2LP er en dansk virksomhed, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og montering af specialinventar til erhvervskunder. 2LP's løsninger omfatter specialtilpassede inventar- og indretningsløsninger til især detailog restaurationsbranchen, herunder tøj- og modebutikker, stormagasiner, apoteker, beauty- og parfumeributikker, hoteller, kontorer, barer og restauranter.
MS2 Invest er et investeringsselskab, der primært investerer i små- og mellemstore danske produktions-, service- og handelsvirksomheder. MS2 Invest har kontrol over Designa Kitchen Group A/S, Nordic Pet Care Group
A/S, Norisol A/S, DCS Invest ApS, Styles Invest ApS og Brand Institute Invest ApS, og er blandt andet aktive inden for udvikling, produktion og salg af køkkener, bad og garderobeløsninger.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.