Mødedato: 29-08-2022

Make Life Less Complicated & Speakup v/David Munk Møller

Resumé

Make Life Less Complicated & Speakup v/David Munk Møller havde i perioden fra januar 2015 til april 2021, indgået aftaler om priser og deling af kunder i regi af forretningskonceptet Nye Visioner. Forretningskonceptet Nye Visioner udbyder blandt andet kurser inden for personlig planlægning og effektivitet, mødeledelse, stressforløb og cheftræningsforløb. Udvikleren af Nye Visioner stiller mod provision konceptet til rådighed for en række virksomheder, som herefter bliver partnervirksomheder i Nye Visioner. For dette blev der udmålt en bøde på DKK 55.000. Der er ved fastsættelsen af bødens størrelse lagt vægt på overtrædelsens grovhed og varighed samt på den juridiske persons koncernomsætning og den maksimale størrelse af en bøde, jf. konkurrencelovens $ 23 b, stk. I og 4. Overtrædelsens grovhed skal kategoriseres som alvorlig el-ler meget alvorlig. Idet den nærmere kategorisering ikke har betydning for bødens størrelse i den konkrete sag, er der ikke taget endeligt stilling hertil. Der er endvidere lagt vægt på, at Make Life Less Complicated & Speakup v/David Munk Møller har erkendt overtrædelsen og har medvirket til sagens afgørelse. Bødeforlægget specificerer ikke karakteren af overtrædelse. Det følger dog fra Nye Visioner v/ Søren Dybdal (25/10-2022), at overtrædelsen omfattede, at der årligt blev udsendt reviderede priser på NYE Visioners ydelser, med mulighed for input fra partnervirksomhederne. Sagen har derfor formentlig omfattet horisontalprisfastsættelse.