Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har iværksat en analyse af konkurrencen på markedet for cloudtjenester til erhvervslivet og den offentlige sektor.
Cloudtjenester er centrale i den digitale udvikling og understøtter IT-driften i de fleste danske virksomheder, herunder løsninger med kunstig intelligens. I flere andre lande har konkurrencemyndigheder peget på konkurrenceproblemer på cloudmarkedet. Formålet med at analysere konkurrencen på markedet for cloudtjenester er opnå en bedre forståelse af markedet, herunder dets aktører og tjenester. Herudover skal analysen give styrelsen en bedre forståelse af de potentielle konkurrenceproblemer, som danske virksomheder og offentlige organisationer oplever.
Undersøgelsen er igangsat med udgangspunkt i reglerne i konkurrencelovens § 15d om sektorundersøgelser.