Konkurrence- og effektivitetsanalyse af høreapparatområdet
På baggrund af en rådsbeslutning om at undersøge konkurrence på markedet for høreapparater, blev der foretaget en analyse af området. Analysen var baseret på oplysning indhentet fra audiologiske afdeling på amtsygehusene, høreapparatproducenterne og importører, det centrale høreapparatråd samt enkelte private høreklinikker.
Området kunne opdeles i tre led, forsyningsleddet, indkøbsledet og udleveringsleddet. Analysen viste, at de væsentligste konkurrenceretlige problemstillinger var af offentligretlig karakter og vedrørte de offentlige sygehuses indkøb og udlevering af høreapparater. De offentlige sygehuses audiologiske afdelinger havde en markedsandel på 95% på udleveringsmarkedet. Dette skyldtes at der ved udlevering fra de audiologiske afdelinger skete med 100% offentlig tilskud.
Analysen fandt ikke at der var konkurrenceretlige problemer ved de to andre områder af nævneværdig karakter. Konkurrencerådet besluttede på baggrund af analysen at rette henvendelse til socialministeret.