Mødedato:

Kirk Kapital ønsker at overtage European Stonecraft og Danske Stenhuggerier

Transaktionen omfatter, at Kirk Kapitals overtager European Stonecraft og Danske Stenhuggerier.

Forud for transaktionen er European Stonecraft underlagt fælleskontrol af Kirk Kapital og DS Europe ApS. Transaktionen indebærer, at Kirk Kapital erhverver 55 pct. af kapitalandelene i European Stonecraft. Kirk Kapital erhverver dermed enekontrol over European Stonecraft.

Kirk Kapital har ejerandele i 17 porteføljeselskaber med B2B aktiviteter inden for en række forskellige sektorer, herunder produktions-, industri-, IT- og life science-sektorerne. Kirk Kapital har bl.a. ejerandele i DOT A/S, Scanmetals A/S og TITAN Containers A/S.

European Stonecraft er koncernholdingselskab for en række virksomheder, herunder bl.a. Danske Stenhuggerier A/S, Raadvad Stenhuggeri A/S og Storm Sørensen Broncestøberi A/S, der har aktiviteter inden for forarbejdning, design og anvendelse af natursten, herunder produktion af gravsten, monumentarbejde og restaureringsopgaver.

Styrelsen fandt, at fusionen ikke ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt, og fusionen blev derfor godkendt efter forenklet sagsbehandling i medfør af konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Kirk-kapital-european-stonecraft-og-danske-stenhuggerier-overtagelse-er-godkendt