Jyske Finans A/S' erhvervelse af enekontrol over visse aktiver og medarbejdere fra Opendo A/S
Ved transaktionen erhverver Jyske Finans fuldt ejerskab over visse aktiver, herunder Opendos operationelle og finansielle leasingportefølje, og seks udvalgte medarbejdere fra Opendos salgsafdeling igennem en aktivoverdragelsesaftale.
Jyske Finans er aktiv inden for finansiel og operationel leasing af motorkøretøjer, herunder personbiler, varebiler, landbrugskøretøjer, busser og lastbiler. Jyske Finans tilbyder operationel og finansiel leasing til både privatkunder og erhvervskunder. Derudover er Jyske Finans aktiv inden for finansiering af entreprenørmateriel og maskiner til industri. Jyske Finans er ejet af Jyske Bank A/S, der er aktiv inden for bank- og realkreditsektoren.
Jyske Finans erhverver Opendos aktiviteter inden for finansiel og operationel leasing af motorkøretøjer, herunder personbiler og varebiler. Opendo tilbyder operationel leasing til erhvervskunder. Opendo har privatkunder i sin operationelle leasingportefølje, men er ophørt med at tilbyde dette til privatkunder pr. januar 2024. Opendo tilbyder også finansiel leasing til erhvervskunder.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.