Mødedato:

I/S Vestforbrændings erhvervelse af enekontrol over Farum Fjernvarme A.M.B.A.

Transaktionen indebærer, at Vestforbrænding erhverver 100 pct. af aktiverne i Farum Fjernvarme. Vestforbrænding erhverver dermed enekontrol over Farum Fjernvarme.

Farum Fjernvarme er et forbrugerejet andelsselskab, der producerer og leverer fjernvarme i Farum i Furesø Kommune samt i Allerød Kommune i et mindre industriområde afgrænset af Farremosen, Nymøllevej og Hillerødmotorvejen. Farum Fjernvarme producerer varme fra varmepumper, naturgaskedler og oliekedler. Vestforbrænding er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab ejet af 19 sjællandske kommuner og aftager forbrændingsegnet restaffald fra samtlige ejerkommuner.

Virksomheden varetager alle former for affaldshåndtering, og har aktiviteter med at indsamle og håndtere affald fra erhverv og borgere, som enten sorteres til genanvendelse eller brændes og udnyttes til elektricitet og varme. Vestforbrænding leverer fjernvarme til kunder i kommunerne Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev, og Lyngby-Taarbæk. Derudover leverer Vestforbrænding overskudsvarme til blandt andet Farum Fjernvarme og transmissionsselskaberne VEKS og CTR. Vestforbrænding har desuden datterselskabet DTU Kraftvarmeværk ApS (aktiv inden for el- og varmeproduktion) og er medejer af en række selskaber med aktiviteter inden for blandt andet affaldshåndtering.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
is vestforbrændings enekontrol over farum fjernvarme amba