Mødedato:

Impact Co A/S’ erhvervelse af enekontrol over FC Midtjylland og Systems Clinical Exclusive

Transkationen omfatter, at Impact Co. A/S erhverver FC Midtjylland A/S og Systems Clinical Exclusive ApS. FC Midtjylland og SCE er før den planlagte transaktion ejet i fællesskab af Impact og Matthew Benham. Transaktionen indebærer, at Impact erhverver Matthew Benhams aktier i FC Midtjylland og SCE. Impact erhverver ved transaktionen enekontrol over FC Midtjylland og SCE, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2.

Impact er et holding- og investeringsselskab, der alene ejer kapitalandele i FC Midtjylland og SCE. Impact indgår i HEARTLAND-koncernen. HEARTLAND er et holding- og investeringsselskab, der repræsenterer Holch Povlsen-familiens interesser og deres familievirksomhed BESTSELLER. HEARTLAND har investeret i forskellige områder og brancher som blandt andet mode, detailhandel og teknologi, bæredygtighed og forretningsinnovation, vedvarende energi, naturbeskyttelse og ejendomme. HEARTLAND er blandt andet en del af ejerkredsen i større virksomheder som Zalando, ASOS, About You, Klarna, WhiteAway, &Tradition, Normal og Nemlig.com.

FC Midtjylland er en dansk fodboldklub – med dertilhørende kommercielle aktiviteter. FC Midtjylland har et professionelt fodboldhold, der spiller i Superligaen, og et fodboldakademi, hvis formål er at udvikle fremtidigt professionelle fodboldspillere. SCE er et holding- og investeringsselskab. SCE har ikke øvrige aktiviteter end 80 % ejerskab over den portugisiske fodboldklub, C.D. Mafra.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Impact co as erhvervelse af fc midtjylland as og systems clinical exclusive aps