Mødedato:

Fødevarehandelsloven - En evaluering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver fødevarehandelsloven, som har til hensigt at bekæmpe urimelig handelspraksis i handler med landbrugs- og fødevarer.

Loven har været gældende i tre år, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu evalueret den. Konklusionen er, at loven i tilstrækkelig grad imødekommer formålet om at beskytte producenter og leverandører af landbrugs- og fødevarer mod urimelig handelspraksis fra større købere.

Fødevarehandelsloven implementerer EU’s direktiv om urimelig handels-praksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (UTP-direktivet) i dansk lov. Som led i evalueringen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen monitoreret markedet i 2022, 2023 og 2024.

Evalueringen viser blandt andet, at i de få tilfælde, hvor leverandører og/eller købere har påpeget negative afledte effekter, synes udfordringerne ikke at relatere sig til den danske implementering.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fødevarelov
Udfald:
Rapport
Opfølgninger:
Nej
Afgørelser:
Evaluering-af-foedevarehandelsloven-2024