Mødedato:

EQT’s erhvervelse af enekontrol over Crafty Holdco AB, inkl. Ordrestyring ApS

Transaktionen omfatter, at EQT’s erhverver enekontrol over Crafty Holdco AB. Crafty HoldCo ejer indirekte Hantverksdata Holding I (”Hantverksdata”) og NextOne Technology Intressenter AB (”NeXt”).

Hantverksdata og NeXt er specialiseret i softwareløsninger til bygge- og håndværkerbranchen og tilbyder cloud-baserede ERP-systemer til projektstyring, tidsregistrering, fakturering og styring af kunderelationer (CRM). Hantverksdata er aktiv i Danmark gennem virksomheden Ordrestyring ApS, som også tilbyder cloud-baserede ERP-systemer.

EQT’s erhvervelse af enekontrol sker via Crafty TopCo, der udelukkende og indirekte er kontrolleret af investeringsfonden EQT X. EQT X er en del af EQT-gruppen af private kapitalfonde, som ultimativt er kontrolleret af EQT AB med hovedkvarter i Sverige. EQT kontrollerer en række porteføljeselskaber, heraf IFS, Acumatica og WorkWave, og disse tre selskaber opererer også inden for softwarebranchen, herunder som udbydere af

cloud-baserede ERP-systemer. IFS udvikler og leverer cloud-baserede forretningsløsninger, herunder ERP-systemer, til primært store virksomheder inden for kapitalintensive brancher, fx bygge- og anlægsbranchen.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Eqts-erhvervelse-enekontrol-over-crafty-holdco-ab-inkl-ordrestyring-aps