EQT Infrastructure V's erhvervelse af ForSea AB
Transaktionen omfatter, at EQT Infrastructure V (indirekte gennem Nordic Ferry Infrastructure Holding AS) erhverver alle aktier i ForSea AB.
EQT Infrastructure V er en del af EQT-gruppen af private kapitalfonde, som ultimativt er ejet af EQT AB med hovedkvarter i Sverige. EQT-gruppen ejer blandt andet Molslinjen A/S, hvis primære aktivitet er at drive rederivirksomhed i Danmark, herunder i form af færgeoverfart på flere offentligt udbudte ruter i henhold til offentlige udbudskontrakter. Herudover driver Molslinjen A/S transportvirksomhed med busser med fjernbusproduktet "Kombardo Expressen" på ruterne København-Aarhus, København-Aalborg og København-Rønne. Kombardo Expressen drives i et joint venture samarbejde med Herning Turist A/S. ForSea AB driver færgeforbindelsen mellem Helsingborg og Helsingør. ForSea AB arbejder med to kundesegmenter henholdsvis færgetransport af passagerer og fragt, hvoraf færgetransport af passagerer udgør den væsentligste aktivitet.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.