Entelios erhvervelse af energiforsyningskontrakter fra Kinect Energy
Transaktionen indebærer, at Entelios erhverver en række kundekontrakter vedrørende leveringen af elektricitet i Danmark, Finland, Norge og Sverige fra Kinect. Entelios erhverver dermed enekontrol efter konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2.
Entelios er en del af Å Energi-koncernen, der er ejet af den norske stat og en række norske kommuner. Koncernen er aktiv i alle led af værdikæden for elektricitet, herunder i) finansiel handel med el, ii) handel med certifikater, iii) systemydelser (også kaldet ”balancekraft”), iv) detailsalg af el til slutbrugere, herunder både store erhvervskunder samt privatkunder og små- og mellemstore erhvervskunder, v) produktion og engrossalg af fysisk el (OTC og spot), vi) handel med Electricity Price Area Differentials eller contracts for differences og vii) distribution af elektricitet.
Kinect Energy er aktive inden for i) finansiel handel med el, ii) handel med certifikater, iii) systemydelser (også kaldet ”balancekraft”) og iv) detailsalg af el til slutbrugere, specifikt store erhvervskunder tilsluttet høj- og mellemspændingsnet i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Kinect Energy har videre prisafdækningsaftaler med Nasdaq knyttet til Kinect Energys strøm-/el-aftaler.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.