Davidsen Koncernen A/S erhvervelse af enekontrol over Roslev Trælasthandel A/S
Kesko erhverver gennem sit danske datterselskab, Davidsen Koncernen A/S (”Davidsen”), 100 pct. af aktierne i Roslev Trælasthandel. Dermed erhverver Kesko enekontrol over Roslev Trælasthandel.
Roslev Trælasthandel udbyder et bredt sortiment af byggematerialer m.v. til primært professionelle kunder fra fire byggemarkeder i henholdsvis Herning, Holstebro, Ikast og Skive. Byggemarkederne i henholdsvis Skive og Ikast servicerer også private kunder. Roslev Trælasthandel har derudover en industriafdeling, der er specialiseret i salg af beslag til primært vindues- og dørfabrikker, låsesmede samt beslægtet industri og diverse forbrugere. I Danmark er Kesko primært aktiv gennem Davidsens Tømmerhandel A/S (”Davidsens Tømmerhandel”), der tilbyder et bredt sortiment af byggematerialer, samt værktøj, mindre maskiner, arbejdstøj og sikkerhedsudstyr til professionelle og private kunder. Davidsens Tømmerhandel har 22 byggemarkeder i Danmark, som primært er beliggende i Syddanmark og Hovedstadsområdet. Selskabet er endvidere aktivt inden for internethandel med byggematerialer.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.