Cube III Environments erhvervelse af enekontrol over Urbaser Nordic
Transaktionen omfatter, at Cube erhverver 100% af aktierne i Urbaser Nordic. Efter transaktionen vil Cube have enekontrol over Urbaser Nordic.
Cube er et porteføljeselskab af Cube Infrastructure Fund III, som er en europæisk infrastrukturinvestor, der blandt andet har investeringer i selskaber, hvis aktiviteter omfatter affaldshåndtering, offentlig transport, fjernvarme og -køling, telekommunikationsnetværk og vedvarende energiproduktion. Cube er fx via koncernforbundne selskaber aktiv med indsamling og behandling af affald i Frankrig, indsamling og behandling af affald samt udnyttelse af affald med henblik på energiproduktion i Storbritannien og udnyttelse af affald med henblik på energiproduktion i Tjekkiet. I Danmark har Cube alene aktiviteter med offentlig transport gennem selskabet Umove.
Urbaser Nordic er specialiseret inden for indsamling af affald for kommuner og industri- og erhvervskunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Urbaser har desuden aktiviteter med bortskaffelse af affald og driver genbrugspladser samt varetager levering, håndtering og vedligeholdelse af affaldscontainere I Danmark, Sverige, Norge og Finland. Endelig udlejer og sælger Urbaser Nordic affaldscontainere til erhvervsmæssigt brug og leverer kommunalt ejede affaldscontainere til privat brug.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.