Mødedato:

Cube Denmark ApS af en investeringsfond forvaltet af JPMorgan Chase & Co.

Transaktionen omfatter at Quantum Mobility Denmark ApS’ (”Quantum Mobility”) erhverver enekontrol med Cube Denmark ApS (”Cube Denmark”).

Quantum Mobility er ejet af investeringsfonden, Global Transport Income Fund Master Partnership SCSp (”GTIF”), der administreres af et datterselskab af JPMorgan Chase & Co. (“JPM”). Quantum Mobility er oprettet med det formål at købe Cube Danmark, og selskabet erhverver ved transaktionen enekontrol med Cube Denmark.

Cube Denmark er aktiv inden for levering af offentlige transporttjenester til de regionale trafikselskaber i Danmark og driver en flåde på mere end 600 busser i Danmark. Cube Denmark deltager i udbud om langvarige offentlige kontrakter om levering af buskørsel i Danmark. Da Quantum Mobility er oprettet til formålet at købe Cube Danmark, har selskabet ikke andre aktiviteter. JPM driver på verdensplan finansiel virksomhed inden for fire segmenter: Bankvirksomhed for privatkunder & foreninger, Erhvervs- & Investerings bankvirksomhed, Kommerciel bankvirksomhed og Kapital- & Formueforvaltningstjenester. JPM’s aktiviteter i Danmark vedrører kun kommerciel bankvirksomhed og kapital- og formueforvaltningstjenester. GTIF ejer og driver blandt andet en ladeplatform til elektriske køretøjer i Benelux regionen og en shipping virksomhed i Norge. GTIF ejer endvidere containerskibe og skibscontainere, der lejes ud på langtidskontrakter til bl.a. danske virksomheder.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Eenekontrol-over-cube-denmark-aps-af-en-investeringsfond-forvaltet-af-jpmorgan-chase-co