Mødedato:

CataCaps erhvervelse af enekontrol over e-Boks

Ved fusionen erhverver CataCap 100 pct. af aktierne i e-Boks, og erhverver således enekontrol.

e-Boks er en digital platform til dialog, forsendelse og opbevaring af vigtige dokumenter. e-Boks anvendes til sikker digital kommunikation mellem privatpersoner og private og offentlige virksomheder.

CataCap er indirekte ejet af den danske kapitalfond CataCap III K/S, der investerer i mindre og mellemstore virksomheder inden for flere forskellige brancher. CataCap I K/S og CataCap II K/S er ligesom CataCap III K/S rådgivet af CataCap Management A/S. CataCap-koncernen har bl.a. kontrol over, eller investeringer i, følgende virksomheder: Luxplus (salg af personlige plejeprodukter), Group Online (hjemmesideudvikling og
online markedsføring), AerFin og TP Aerospace (diverse aktiviteter inden for flybranchen), Rekom (natteliv), DAFA (produktion og markedsføring af skum- og gummimaterialer), Nordmark (bearbejdning af bl.a. offshore
vindmøllekomponenter), The Army Painter (produktion af maling til miniature figurer, wargaming og rollespil) og NLM Vantinge A/S (industriservice og oparbejdning industrielle rest-og biprodukter).

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Catacaps-erhvervelse-af-e-boks