Bjørn Caning’s Eftf. Holding ApS’ erhvervelse af enekontrol over Bilforum.Tåstrup.ApS
Transaktionen indebærer, at Bjørn Caning erhverver 100 pct. af kapitalandelene i Bilforum Tåstrup og dermed erhverver enekontrol over Bilforum Tåstrup.
Bilforum Tåstrup driver primært virksomhed med salg af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret forhandler af mærkerne SEAT og Cupra, og med reparation og service af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret servicepartner for SEAT og Cupra. Bilforum Tåstrup forestår endvidere i begrænset omfang detailsalg af originale SEAT- og Cupra-reservedele. Bilforum Tåstrup driver sin forretning fra Taastrup.
Bjørn Caning driver via Bjørn Caning’s Eftf. A/S primært virksomhed med salg af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret forhandler af mærkerne Skoda, SEAT og Cupra, og med reparation og service af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret servicepartner for Skoda, SEAT og Cupra. Bjørn Caning forestår endvidere i begrænset omfang detailsalg af originale Skoda-, SEAT- og Cupra-reservedele. Bjørn Caning’s A/S driver sin forretning fra Brøndby.
Bjørn Caning har samme dag, men på et senere klokkeslæt, anmeldt erhvervelse af enekontrol over Auto-Forum Roskilde A/S og Tåstrup Motor Center A/S. Parterne har anført, at transaktionerne udgør to separate fusioner og har indgivet to separate fusionsanmeldelser. I overensstemmelse med kommissionens praksis behandles fusioner ud fra et ”first come, first served” princip. I vurderingen af denne fusion vil styrelsen lægge den konkurrencemæssige situation, der var gældende på anmeldelsestidspunktet, til grund.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.