Mødedato:

Bjørn Caning’s Eftf. Holding ApS’ erhvervelse af Auto-Forum Roskilde A/S og Tåstrup Motor Center A/S

Transaktionen indebærer, at Bjørn Caning erhverver 100 pct. af kapitalandelene i Auto-Forum Roskilde og Tåstrup Motor Center og dermed erhverver enekontrol over Auto-Forum Roskilde og Tåstrup Motor Center.

Auto-Forum Roskilde driver primært virksomhed med salg af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret forhandler af mærkerne SEAT og Volkswagen, hvoraf størstedelen af salgene udgøres af personbiler.

Auto-Forum Roskilde driver ligeledes virksomhed med salg af brugte personbiler af andre mærker, heriblandt Audi, Cupra, Nissan, Polestar, Ford m.fl. Auto-Forum Roskilde er endvidere autoriseret servicepartner for


SEAT, Volkswagen, Audi og Cupra og forestår i begrænset omfang detailsalg af originale SEAT-, Volkswagen-, Audi- og Cupra-reservedele. Auto-Forum Roskilde driver forretning fra Roskilde.

Tåstrup Motor Center driver primært virksomhed med køb og salg af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret forhandler af mærket Volkswagen. Tåstrup Motor Center driver ligeledes virksomhed med reparation og service af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret servicepartner for Volkswagen og Skoda. Tåstrup Motor Center forestår i begrænset omfang detailsalg af originale Volkswagen- og Skoda-reservedele. Tåstrup Motor Center driver forretning fra Taastrup.

Bjørn Caning driver via Bjørn Caning’s Eftf. A/S primært virksomhed med salg af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret forhandler af mærkerne Skoda, SEAT og Cupra, og med reparation og service af nye og brugte personbiler, fortrinsvis som autoriseret servicepartner for Skoda, SEAT og Cupra. Bjørn Caning forestår endvidere i begrænset omfang detailsalg af originale Skoda-, SEAT- og Cupra-reservedele. Bjørn Caning’s Eftf. A/S driver forretning fra Brøndby og Taastrup.

Bjørn Caning har samme dag, men på et tidligere klokkeslæt, anmeldt erhvervelse af enekontrol over Bilforum.Tåstrup.ApS. Parterne har anført, at transaktionerne udgør to separate fusioner og har indgivet to separate fusionsanmeldelser. I overensstemmelse med kommissionens praksis behandles fusioner ud fra et ”first come, first served” princip. I vurderingen af denne fusion vil styrelsen lægge den markedssituation, der vil opstå som følge af gennemførelse af den første fusion, til grund. Dette bevirker, at godkendelsen af Bjørn Canings erhvervelse af enekontrol over Bilforum.Tåstrup.ApS vil blive lagt til grund ved vurderingen af denne fusion.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Afgørelser:
Bjoern-caning-s-eftf-holding-aps-erhvervelse-af-auto-forum-roskilde-as-og-taastrup-motor-center-as