Basalt Infrastructure Partners erhvervelse af enekontrol over Reconor Holding
Fusionen gennemføres ved, at Basalt via datterselskabet Loop BidCo ApS erhverver alle kapitalandelene i Reconor.
Basalt er internationale kapitalfonde, der med et transatlantisk fokus investerer i mellemstore infrastrukturvirksomheder inden for transport, energi og forsyning. Andre fonde rådgivet af Basalt Infrastructure Partners LLP har porteføljevirksomheder, der har aktiviteter i Danmark. Disse aktiviteter omfatter kollektiv transport via selskabet Nobina A/S, reparationer af Unit Load Devices (transportkasser som anvendes i luftfartsindustrien) via selskabet Unilode Aviation Solutions Denmark ApS og fastnet, bredbånd, mobil og datacenter ydelser via selskabet Manx Telecom. Reconor leverer – bl.a. via datterselskaberne Norrecco A/S, City Container A/S, City Container Fyn A/S og City Container Jylland A/S – løsninger inden for indsamling, transport, håndtering og upcycling af bygge- og anlægsaffald, erhvervs- og industriaffald samt jordhåndtering og drift af egne jordgenvindingsprojekter.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.