Mødedato:

Autocentralen.com Holding ApS og Autocentralen Medarbejderholding ApS’ erhvervelse af enekontrol over Carclub A/S

Fusionen indebærer, at Autocentralen-koncernen erhverver 100% af aktierne i Carclub, og at Autocentralen.com Holding ApS, der er kontrolleret af KJ Holding, Kolding ApS, erhverver enekontrol over Carclub.

Autocentralen-koncernen er primært aktiv inden for salg og service af nye og brugte person- og varebiler (herunder biler i premium- og luksusklassen), salg af reservedele og tilbehør samt drift af værksteder. Autocentralen er autoriseret forhandler og servicepartner for bilmærkerne Skoda, Volkswagen, Seat, Cupra og Nissan. Herudover er Autocentralen autoriseret servicepartner for Audi. Autocentralen-koncernen har i dag forretninger i Kolding, Esbjerg, Vejen, Horsens, Vejle og Ishøj. Autocentralen-koncernen formidler herudover via Granturismo Cars (i Albertslund) flexleasingsydelser samt salg af brugte personbiler i premiumog luksusklassen. Autocentralen-koncernen ejer endvidere en række ejendomme, herunder ejendomme, som fungerer som bilhuse for koncernens forretninger, samt en række erhvervslejemål.

Carclubs aktiviteter består i formidling af flexleasingydelser samt salg af brugte personbiler i premium- og luksusklassen. Selskabets forretningssteder er beliggende i Kolding og Gentofte.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Autocentralencom-holding-aps-og-autocentralen-medarbejderholding-aps-enekontrol-over-carclub-as