Arla Foods’ erhvervelse af Them Andelsmejeri
Arla havde forsøgt at erhverve Them Andelsmejeri, men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen identificerede i sin behandling af sagen en række problemer, der førte til Arlas opgivelse af fusionen.
Arla er et internationalt andelsmejeri med hovedsæde i Danmark og produktionsfaciliteter i både Danmark og udlandet. Hovedaktiviteterne er produktion og salg af mejeriprodukter, herunder frisk mælk, yoghurt, fløde og oste, blandt andet af ty en Danbo og Danbolignende oste.
Them Andelsmejeri har produktion og salg af fast og hård ost i Danmark som sin hovedaktivitet. Them sælger blandt andet også oste af typen Danbo og Danbolignende oste.
KFST undersøgelser berørte en lang række særskilte markeder i mejerisektoren i Danmark, herunder markeder for salg af fast ost, hård ost og revet ost, samt for økologisk fløde i bulk, konventionel og økologisk råmælk og inputvalle.
På flere af disse markeder havde KFST konkurrencemæssige betænkeligheder da Arla allerede havde en meget stærk position, som ville blive styrket yderligere af fusionen, og hvor Them har været en af de få
tætte konkurrenter. Det gælder ikke mindst salget af de danske Danbo og Danbolignende oste. Disse oste udgør langt størstedelen af salget af fast ost i Danmark, og omfatter milde og mere lagrede oste, herunder Thems ”Fætter Kras” og ”Them Guld” samt Arlas ”Riberhus” og ”Klovborg”.
Arla har endvidere en meget markant position, når det kommer til adgang til råmælk i Danmark, hvilket er hovedingrediensen i osteproduktionen.
Inden KFST træf en afgørelse trak Arla anmedelsen og opgav transaktionen.