Arjun Infrastructure Partners Limited’s erhvervelse af enekontrol over Bigadan Holding ApS
Transationen omfatter, at IAE3 Davy LP's erhverver enekontrol over Bigadan Holding ApS ("Bigadan"). IAE3 Davy LP er ultimativt kontrolleret af Arjun Infrastructure Partners Limited ("Arjun").
Bigadan er aktiv inden for biogassektoren. Bigadan ejer ni biogasanlæg, og Bigadans primære aktivitet ligger inden for produktion og salg af biogas, som opgraderes til biometan og injiceres i gassystemet. Virksomheden er herudover også aktiv inden for en række beslægtede områder, herunder produktion og salg af rå biogas, flydende biometan, komprimeret biometan, fjernvarme, fysisk elektricitet og oprindelsesgarantier for biogas. Bigadan driver endvidere fire tankstationer, som sælger komprimeret biometan til lastbiler. Arjun er et uafhængigt kapitalforvaltningsselskab. Arjuns investeringsportefølje omfatter blandt andet infrastrukturinvesteringer inden for forsyningssektoren, energisektoren, den digitale sektor og transportsektoren. Arjun er aktiv i Danmark via den eksisterende ejerandel i Bigadan, samt gennem ejerskabet af Sustainable Bio Solutions Aabenraa K/S, som er aktiv med produktion og salg af biometan og oprindelsesgarantier for biogas.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.