Arbejdernes Landsbanks erhvervelse af enekontrol over PenSam Bank
Transaktionen gennemføres ved en aktieoverdragelse af 100 pct. af aktierne i PenSam Bank til Arbejdernes Landsbank fra PenSam Pension. Arbejdernes Landsbank erhverver dermed enekontrol over PenSam Bank.
Arbejdernes Landsbank har aktiviteter inden for pengeinstitutvirksomhed målrettet private kunder samt mindre og mellemstore erhverv m.v. Arbejdernes Landsbank tilbyder ind- og udlån, herunder flere forskellige typer af banklån som fx boliglån, billån og forbrugslån. Arbejdernes Landsbank tilbyder også børne- og aldersopsparing, puljeinvestering, løn- og budgetkonto samt formidler henholdsvis realkreditlån via Totalkredit og pensioner. Arbejdernes Landsbank kontrollerer endvidere Vestjysk Bank A/S, som også har aktiviteter inden for pengeinstitutvirksomhed målrettet samme kunder som Arbejdernes Landsbank. Arbejdernes Landsbank er endvidere aktiv på leasingmarkedet gennem datterselskabet AL Finans A/S, hvilket både omfatter erhvervsleasing til fx firmabil og maskiner, og leasing af bil til privatkunder.
PenSam Bank har aktiviteter inden for pengeinstitutvirksomhed til private kunder, der (i) er medlemmer i PenSam Pension og deres nærmeste familie, (ii) er medlemmer i FOA og deres nærmeste familie eller (iii) er ansatte i PenSam Holding koncernen og deres nærmeste familie. PenSam Bank tilbyder ind- og udlån, herunder flere forskellige typer af banklån som fx boliglån, billån og forbrugslån. Derudover tilbyder PenSam Bank børne- og aldersopsparing, puljeinvestering, løn- og budgetkonto samt formidler realkreditlån via Totalkredit.
Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.