Mødedato:

Altors erhvervelse af enekontrol over New Nutrition Holding, inkl. Hamlet Protein

Ved transaktionen erhverver Altor Fund IV Holding alle aktierne i New Nutrition, og opnår dermed enekontrol over New Nutrition, herunder Hamlet Protein A/S.

Hamlet Protein A/S er en dansk virksomhed, som beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af sojabaserede specialingredienser til brug i kvalitetsdyrefoder, primært målrettet pattegrise, kalve og fjerkræ.

Altor Fund IV Holding er ejet af Altor Fund IV, som er en blandt flere private Altor-kapitalfonde, som investerer i mellemstore virksomheder i Norden og DACH-regionen (Tyskland, Schweiz, Østrig). Altor-fondene investerer i både private og offentlige selskaber indenfor forskellige forretningsområder. Blandt Altor fondenes porteføljeselskaber er blandt andet Haarslev-gruppen med hovedsæde i Danmark, der producerer produktionsudstyr, som anvendes til at omdanne organiske restprodukter til input i andre industrier, bl.a. produktion af dyrefoder.

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Altor-fund-iv-holding-s-erhvervelse-af-enekontrol-over-new-nutrition-holding-inkl-hamlet-protein