Mødedato:

Aeven A/S’ erhvervelse af Sentia Denmark

Ved transaktionen erhverver fonde rådgivet af Agilitas Private Equity LLP’s (”Agilitas”) , via Aeven, 100% af aktierne i Sentia. Efter transaktionen vil Agilitas have enekontrol over Sentia.

Sentia sælger IT-services, herunder services inden for (i) infrastructure implantation og managed services samt (ii) infrastructure as a service (IaaS). Sentia sælger IT-services til kunder på tværs af en række forskelli-ge brancher og er specialiserede i cloud-løsninger til mindre virksomheder og den offentlige sektor. Sentia har kontorer i Herlev, Århus og Odense.

Aeven sælger IT-services, herunder IT services inden for (i) infrastructure implementation og managed services, (ii) infrastructure as a service (IaaS), (iii) application implementation og managed services og (iv) hardware support. Aeven er specialiseret i styring af kunders forretningskritiske it-systemer og levering af IT-outsourcing ydelser, f.eks. dataopbevaring, servere, netværk, rådgivnings- og supportydelser i relation til cloud-løsninger og cyberforsvar. Aeven er kontrolleret af kapitalfonde rådgivet af Agilitas. Agilitas er en europæisk kapitalfondrådgiver med fokus på investeringer i små til mellemstore virksomheder. Kapitalfondene rådgivet af Agilitas har endvidere bl.a. ejerandele i virksomhederne Danoffice IT ApS og Cibicom A/S, som har aktiviteter inden for IT-services i Danmark. Danoffice IT ApS er en global virksomhed, som primært er aktiv inden for levering af IT-hardware og -software til internationale organisationer. Danoffice IT ApS har endvidere begrænsede aktiviteter inden for IT-services. Cibicom A/S er en dansk netværksoperatør og internet service provider, som ejer og driver infrastruktur til brug for broadcast af bl.a. tv og radio. Herudover er Cibicom A/S i begrænset omfang aktiv inden salg af housingtjenester (colocation).

Da transaktionen ikke gav anledning til reservationer blev den godkendte efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 7.

Myndighed:
Styrelsen
Regel:
Fusion
Udfald:
Godkendt
Opfølgninger:
Nej
Litra:
§ 12 c, stk. 7
Skadesteorier:
Ingen
Samhandeler:
Ikke relevant
Afgørelser:
Aeven as erhvervelse af sentia denmark holding aps